3 gode tips til pænere og mere praktiske udendørsarealer

Når sommeren banker på døren, bruger vi naturligt nok mere og mere tid i det fri, hvad end det er på stranden, i parken eller i haven. Vi elsker at lege med nye løsninger derhjemme, og vi giver dig her 3 gode råd til, hvordan din terrasse eller din have kan få et praktisk og visuelt boost.

Sæt lys på tilværelsen med lysplader

Vi har alle prøvet de sene sommeraftenener, hvor der faktisk er varmt nok til at være udenfor, men belysningen ikke helt spiller. Med lysplader til din terrasse kan du sidde ude lige så længe, som du har lyst til, og så er det en relativt billig løsning sammenlignet med andre lyskilder til udendørs brug.

Derudover er det faktisk ekstremt praktisk belysning, som også kan bruges i redskabsrum og udhuse, hvor belysning uanset årstid kan være problematisk.

Giv lidt til stemningen med en terrassevarmer

En terrassevarmer er en stor investering, men den er ofte alle pengene værd, fordi den tillader jer at bruge terrassen året rundt. Tag en kop kaffe og et tæppe ud om vinteren og nyd den kolde brise i ansigtet, mens du varm og tryg nyder landskabet.

Der findes mange forskellige modeller med forskellige egenskaber og priser, så undersøg markedet godt, inden du beslutter dig for en model.

Bag ægte italienske pizzaer med en stenovn

Enhver mands drøm. Vi elsker at bruge grillen, men en gasgrill har altså ikke helt samme smag som en kulgrill og ikke mindst en stenovn, som kan noget helt andet.

Det er muligt selv at bygge en stenovn, og der kan komme et sjovt sommerprojekt ud af at bygge den store murstenskonstruktion, så du endelig kan få den perfekte pizzabund.