God motion for cyklister i alle aldre med elcykler

Ønsket om at leve et sundt liv er blevet mere og mere udbredt i den almene befolkning på tværs af alder, køn, uddannelses niveau og indtjening. Dette resulterer i, at flere og flere vælger at købe en cykel, med den klare intention om at skifte bilen, toget eller bussen ud med jernhesten, når foråret sætter ind. Dette betyder mere motion og mere frisk luft, samt en ekstra gevinst for natur og miljø. Men når virkeligheden rammer, er det ofte så som så med at efterleve de gode intentioner. At cykle til og fra arbejde kan være op ad bakke – bogstaveligt talt. Og det er aldrig sjovt at møde frem på arbejdspladsen helt gennemblødt af sved, forpustet, og så udmattet at man er klar til at gå i seng igen.

Få din daglige motion med en elcykel

Mange vil mene, at det er snyd at benytte sig af en cykel med hjælpemotor. Men det at køre på elcykel, er ikke ensbetydende med at læne sig tilbage og lade elmotoren gøre hele arbejdet. Den fikse lille motor træder udelukkende til, når det bliver for hårdt at træde, for eksempel ved modvind eller skrappe stigninger. På den måde kan du få din daglige motion og friske luft uden at slide dig selv helt ned til sokkeholderne før dagen endnu er begyndt.

El-cykler til seniorer forbedrer livskvaliteten

Cykling er ikke længere forbeholdt det yngre segment. Ældre mennesker kan, trods problemer med knæ, ryg, hofter eller helbredet generelt, få del i alle de gode ting ved cykling – de har blot brug for lidt støtte, evt. i form af en elmotor. Derfor er elcyklen ideel til den ældre medborger, som gerne vil holde konditionen ved lige, eller fra tid til anden cykle en tur i skoven eller til stranden. Det at kunne tage en cykeltur sammen med børnebørnene er også til stor glæde for bedstemor eller bedstefar – og holder man samtidig sin fysiske form ved lige, er det ren win-win!

Vælg den rette elcykel til dine behov

Der findes mange typer elcykler, og det kan anbefales, at du orienterer ig grundigt om de forskellige varianter af elcykler på markedet inden du investerer. Elcyklen skal passe præcis til det behov, du har, og den anvendelse, den er tiltænkt. Kører du for eksempel primært turen mellem togstation og arbejdsplads, kan det anbefales at anskaffe en sammenklappelig elcykel, som du nemt kan have med dig. Se det store udvalg af elcykler på bikeandco.dk